.jpg)
Små detaljer overalt
Haven er fuld af små oplevelser, som dukker op undervejs. Gå langsomt, kig efter detaljerne, og find de steder hvor planter, sten og vand mødes.
Stenmaglehaven ligger ved Nyrup tæt på Sorø på Midtsjælland og er et oplagt udflugtsmål for familier, haveinteresserede, grupper og busselskaber.
Midtsjælland · En privat drømmehaveVi er Louise & Dennis. Gennem mere end et årti har vi formet hver eneste krog af Stenmaglehaven med vores egne hænder, og nu åbner vi lågen for dig.
Vi arbejder aldrig efter en tegning. Hver sti, hver sten og hvert vandhul er blevet til ud fra en idé, en stemning, en lyst i øjeblikket. Det ene fører det næste med sig.
Når du går rundt, oplever du haven som vi selv lever i den: i forandring, fuld af små hyggekroge og siddepladser, hvor man kan sætte sig og bare være.
Louise & Dennis
Vinder · 2020
Det kom som lidt af en overraskelse, da vi vandt titlen. Tusind tak for opbakningen, vi er meget taknemmelige. Haven blev især bemærket for måden, prydhave og natur går i ét med hinanden.
Haven er fantastisk, og Dennis kan noget med sten, planter, bakker, dale og søer.
Merry Sørensen, dommer
Se programmet på TV2 Øst →Da Dennis købte ejendommen i 1997, bestod det meste af jorden af marker med folde, kun en lille have med ganske få buske og træer. Dennis havde kødkvæg frem til 2008, og først da køerne blev afviklet, begyndte haven for alvor at tage form.
I 2018 kom Louise ind i billedet og har siden bidraget med stor haveinteresse og engagement. Allerede samme efterår blev åen og den første nye dam etableret, og flere bede fulgte. I dag står Louise for kagerne, de sociale medier, hjemmesiden og kontakten til samarbejdspartnere.
Vi arbejder aldrig efter en tegning. Alt skabes ud fra fri fantasi, men ét projekt giver ofte inspiration til det næste. Derfor anlægger vi nyt hvert år, og haven er i konstant udvikling.
Dennis har selv gravet havens søer ud, den første i 2001, den næste i 2007, og den sidste sammen med den 60 meter lange å i 2018. Tilsammen omkring 5.000 m² vandspejl.
Der er brugt over 1.000 tons sten, nogle helt op til 11 tons. Blandt dem er kløvede sten fra en sjællandsk slotspark, kløvet af soldater for ca. 300 år siden som restprodukt fra slottets fundament.
"Sten" for de mange sten, og "magle", gammelt dansk for stor. Et passende navn til netop denne have.
Vi elsker at skabe, nytænke og genbruge. Når gæster sætter sig på en bænk og glemmer tiden, så ved vi, hvorfor vi gør det.
Stenmaglehaven er ikke kun én rute eller ét udsigtspunkt. Det er en have med mange små steder, hvor man kan standse op, kigge sig omkring og tage stemningen ind.
.jpg)
Haven er fuld af små oplevelser, som dukker op undervejs. Gå langsomt, kig efter detaljerne, og find de steder hvor planter, sten og vand mødes.
.jpg)
Tag en pause undervejs og lad haven folde sig ud i sit eget tempo. Her er bænke, kroge og åbne rum, hvor besøget gerne må vare lidt længere.
.jpg)
Stenmaglehaven ændrer sig fra måned til måned. Nye bede, blomstring, frugttræer og årstidernes farver gør, at to besøg aldrig er helt ens.
I oktober afslørede vi en vild NYHED! Fremadrettet er det nemlig muligt at købe håndlavede krukker fra Vietnam i Stenmaglehaven.
Alle krukker er importeret fra lokale fabrikker i Ho Chi Minh, Vietnam, og er alle unikke. Faktisk vil jeg våge den påstand, at det er vanskeligt at finde to identiske.
Disse krukker er helt særlige og enestående i deres udtryk. Fremstillingsprocessen er imponerende, hvilket gør hver krukke til sin egen.
Når vulkan/glaserede krukker fremstilles, formes krukken først i hånden, på drejeskive eller i presforme. Herefter tørres de langsomt, indtil de er helt tørre. Når krukkerne er gennemtørre, brændes de første gang ved 900-1000 grader. Når krukkerne er brændt, er de stærke nok til at blive håndteret og til at suge glasuren jævnt op.
Ved glasurbrændingen begynder glasuren at “koge”. Under brændingen presses små gasbobler op og sprænger små huller i overfladen – og det er dem, der giver krater- og boblestruktur. Farver som grøn, turkis og brun kommer fra forskellige metaloxider – for eksempel anvendes kobber til grøn/turkis og jern til brun/guld.
Når krukkerne har fået glasur, glasurbrændes de i store gas- eller brændefyrede ovne ved omkring 1200-1250 grader. Denne brænding gør dem meget modstandsdygtige over for vejr og frost.
Små forskelle i temperatur, placering i ovnen eller tykkelsen på glasuren gør hver krukke unik.
Er det bare os, eller passer de her minimalistiske cementkrukker perfekt til den moderne byggestil? De rene linjer og enkle former understøtter perfekt den elegante stil.
Krukkerne formes af let cement. Efter støbningen tørres og slibes krukkerne glatte. Herefter males krukkerne i hånden i flere lag med stænkeeffekt. Denne metode giver en moderne og holdbar effekt.
Terracottakrukkernes rustikke, klassiske og tidløse udseende passer til mange stilarter. Krukkerne skaber et autentisk udtryk med sine varme jordfarver.
Når krukkerne fremstilles, er første step at grave leret op. Når leret er gravet op, renses det for sten og æltes smidigt. Herefter formes krukkerne i hånden eller på drejeskive med forme og glattes til den rigtige tykkelse og form. Dernæst tørres krukkerne langsomt i skyggen, så leret ikke revner.
Når de er helt tørre, brændes de i store ovne ved høj temperatur, hvilket gør leret hårdt og holdbart og giver den typiske varme terracottafarve.

.jpg)
.jpg)
Krukkerne kan opleves i Stenmaglehaven, hvor de står i naturlige omgivelser og kan ses sammen med havens planter, sten og små kroge.
Kontakt osI Stenmaglehaven har bierne deres eget rolige område, hvor de bor tæt på blomster, frugttræer og havens mange grønne kroge. De er en naturlig del af haven og hjælper med at skabe liv fra tidligt forår til sensommer.
På grunden har vi et lille bisted, hvor bistaderne står placeret i fredelige omgivelser. Herfra flyver bierne ud i haven og samler nektar fra det, der blomstrer netop nu.
Honningen bliver produceret her i haven og får derfor smag af Stenmaglehavens sæson, blomster og omgivelser. Når der er honning på lager, kan den købes direkte i haven under besøget.
Hele sæsonen byder vi på stemningsfulde arrangementer i haven. Billetter købes nemt online eller i indgangen, vi anbefaler at sikre sig pladsen i forvejen.
Se events & køb billetterVi byder på stemningsfulde arrangementer hele sæsonen, fra kagebord til havevandringer med Dennis og live musik. Billetter købes online.
Et overdådigt bord af hjemmelavede kager, kom og smag dig igennem dagens udvalg.
Gå en guidet tur gennem haven med Dennis, og nyd kagetapas i Grillhytten bagefter.
Med forbehold for ændringer. Se aktuelle datoer og priser i billetsystemet.
Sæsonkort 225 kr.
Sæsonkort 135 kr.
Altid fri entré
Vi tager gerne imod grupper og busselskaber, også uden for åbningstid (minimum 15 personer). Som en del af oplevelsen giver vi altid en introduktion til haven, hvor vi deler ud af de mange gode historier om, hvordan det hele startede.
Skriv til os om grupper →Et stort integreret telt i haven med plads til 84 gæster under tag.
Busser kan nemt vende og parkere på grunden, ankom direkte til haven.
Vi stiller tre toiletter til rådighed for grupper og selskaber.
Tre grille kan lejes af havens gæster for 200 kr. pr. stk. Husk at booke i forvejen.
.jpg)
Lad stierne føre dig langs søerne og den 60 meter lange å, forbi sten på op til 11 tons. Find en bænk og bliv lidt.

24 frugttræer i alle størrelser, heriblandt det stjerneformede æble. Om efteråret dufter hele krogen af modne æbler.
.jpg)
Sæt dig i de skønne omgivelser med en håndlavet kage og friskbrygget kaffe. Alt bliver lavet med kærlighed af råvarer fra haven.
Glazekager, luksus skærekager og cheesecakes, eller sammensæt din helt egen kage til en særlig anledning.
Se kagerne
Vores kager spænder vidt: spejlblanke moussekager med syrlige bær, klassiske luksus-skærekager og cremede cheesecakes. Smagene skifter med årstiden, for mange af råvarerne kommer direkte fra haven, jordbær om sommeren, æbler og bær om efteråret. Derfor er der altid noget nyt at smage, og to besøg er sjældent ens.
En god kage skal have et syrligt element, fra bær som hindbær, eller fra citron og passionsfrugt, afstemt med blød sødme. Spejlblanke og luftige.
Se top 10 ↓Klassiske kager, yndlingssmage og nye fortolkninger i flotte anretninger. En skærekage rummer 24 stykker.
Se top 10 ↓En klassiker der kan varieres i det uendelige. En rigtig god cheesecake forener smuk præsentation med en uimodståelig smag.
Se top 10 ↓
Hver eneste kage bliver lavet fra bunden i vores eget køkken. Vi går op i smukke detaljer og en uimodståelig smag, og vi bruger kun friske råvarer af god kvalitet.
Mange af råvarerne er lokale, og en god del kommer direkte fra haven. Vi følger sæsonen, så der med garanti er jordbær på kagebordet i juni og æbler i september. Det er den smag, vi er allermest stolte af.
Det er tilladt at nyde sin medbragte frokost i haven. Find en bænk eller en hyggekrog og slå jer ned.
Tag gerne din firbenede ven med på tur, hunde i snor er hjertelig velkomne. Husk en pose til efterladenskaber.
Haven består hovedsagelig af græsstier og belægning. Bemærk, at der er ét trin op til bygningen, hvor toilettet er.
Børn skal være under opsyn af en voksen, og al færdsel i haven sker på eget ansvar.
Grønne dage er åbne, røde dage er ferielukket. Haven har normalt åbent torsdag–søndag kl. 10–17 i sæsonen.
Sæson 1. maj – 27. september 2026 · torsdag–søndag kl. 10–17
Billetter kan nemt købes i indgangen. Vi glæder os til at byde velkommen til endnu en dejlig sæson.
Haven er åben i sæsonen fra maj til september. Se de aktuelle åbningstider øverst på siden.
Ja, billetter til events kan købes online. Almindelig entré kan købes ved indgangen.
Ja, caféen serverer kaffe, kolde drikke og hjemmelavede kager lavet i hånden.