I fredelige og rolige omgivelser på midtsjælland, finder man Stenmaglehaven. Vi er en have i rivende udvikling, som hvert år anlægger nyt! Når vi anlægger nyt i haven, har vi altid tre ting for øje. Der skal altid være noget for synet, hørelsen og lugtesansen på samme tid.
Som altid tilbyder vi skønne kager og friskbrygget kaffe. Alt bliver lavet i hånden - og fremstilles af friske råvarer, som ofte er fra haven, i det omfang det er muligt.
Se vores åbningsdage herunder.
En have i bevægelse
Vi arbejder aldrig efter en tegning. Alt skabes ud fra fri fantasi, men det en projekt medfører ofte inspiration til det næste. Hvert år anlægger vi nyt i haven, og derfor er haven i konstant udvikling.
Hos er er haveglæde smukke anlæg, flotte farver og inspirerende planter.
Havens 26.000 m2 betyder også mange timers arbejde, i form af vedligeholdelse. Ydermere anlægger vi hele tiden nye og spændende elementer i haven.
Vi er en privat have, som vedligeholder og anlægger alt selv, men med stor hjælp fra familie og venner. Vi er meget glade og taknemmelige, for alt den frivillige hjælpsomhed, og lyst/evne til at stille maskiner til rådighed.
Stenmaglehaven indeholde mere end 800 tons sten, nogle af dem helt op til 11 tons, som er integreret i havens anlæg.
Haven rummer mere end 100 forskellige Rhododendron, en del magnoliatræer, samt andre spændende træer.
Frugthaven er 1000 m2 og indeholder 24 forskellige frugttræer, i varierende størrelser og sorter.
Vi har især lagt vægt, på de mange spændende æblesorter.
Sorterterne er valgt ud fra deres forskellige kvaliteter, i form af modningstidspunktet, frugtens evne til at lagres og måden frugten kan anvendes på.
Vi har bl.a. valgt sorten Apistar, også kaldet Stjerneæble, som er meget atypisk i sin form.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes